|
Legenden om Den Hellige
Birma
(i en meget forkortet
udgave).
Før Buddha kom til jorden,
blev templet Lao-Tsun bygget til ære for guden Song-Hio
og gudinden Tsung-Kiang-Kse.
På templets område levede
der mange hellige katte.
Præsterne i templet
tilbragte deres liv i meditation. Når de opnåede den
evige ekstase, overførtes deres ånd til en af de hellige
tempelkatte.
Den ældste og mest vise
præst i templet hed Mun-Ha. Man sagde, at præstens skæg
var flettet af guden Song-Hio. Præsten havde en kat ved
navn Sinh, der tjente ham som et orakel og blev
betragtet på lige fod med sin herre.
Denne præst tilbad især
gudinden Tsung-Kiang-Kse. Gudinden havde vidunderlige
safirblå øjne. En aften, da thaierne kom fra Siam, døde
den gamle mand.
Man så da
transfigurationsmiraklet foregå for alles øjne: Katten
Sinh sprang op på sin herres hoved; dens k rop, som
hidtil havde været hvid, antog den samme gyldne farve
som den hellige mands skæg, dens øjne blev safirblå som
gudindens. Dens ben, ansigt, ører og hale blev brune som
jorden, men dens poter forblev hvide som håret den
hagede sig fast i som et symbol for renhed.
Kattens blik opflammede
præsterne, som nu jog sine fjender på flugt. Syv dage
senere døde Sinh, og i det samme steg hans elskede
herres sjæl ind i evigheden. Da skiftede alle templets
katte farve som Sinh, et nyt mirakel var sket…
Legenden er
venligst udlånt af Lone Gram Jensen,
Khin-Mya
til toppen
Standard for Birma racen
|
|
Krop: |
Middellang med korte stærke ben og afrundede
poter. Hankatte må være mere massive end
hunkatte. |
|
Hoved: |
Kraftig med fyldige runde kinder, let hvælvet
pande, middellang næse uden stop, blot let
indadbøjet. Kraftig hage. |
|
Ører: |
Temmelig små og afrundede, med god afstand
imellem. |
|
Øjne: |
Dybblå og let ovale.
|
|
Pels: |
Halvlang og silkeagtig. I ansigtet kort pels,
der bliver længere ned over kinderne og går over
i en tæt krave |
|
Farve: |
Birmakatten har de øvrige maskede kattes
karakteristiske farvefordeling, men alle 4 poter
er hvide. Punkterne omfatter ansigt, ører, ben,
hale og genitialer. De skal være i god kontrast
til kropsfarven, der er lys æggeskalsfarvet.
|
|
Handsker: |
Skal være hvide. Det hvide skal slutte ved
tåroden eller ved overgangen fra pote til ben.
På bagpoterne ender det hvide i en spids eller
omvendt V. Poterne skal helst være parvis ens. |
|
Hale: |
Middellang og busket. |
|
Maskefarver: |
De forskellige maskefarver er: Brun, Blå,
Chokolade, Lilla, Rød og Creme. Varianterne er:
Fuldmasket, Tabby, Tortie og Tortietabby. |
|
Tekst til Standard er venligst udlånt af
Lone Gram Jensen,
Khin-Mya
til toppen
|
Birmaens temperament
 Birmaen
er en meget selskabsglad kat, og den går fint sammen
med børn, da den er meget glad og legesyg. Den egner
sig dog ikke til at være alene hos mennesker, der er
hjemmefra det meste af dagen. Det vil i sådanne
tilfælde være en god ide at anskaffe endnu en kat
eller et andet husdyr, hvis man ikke har mulighed
for at have to katte.
Birmaen er udpræget
nysgerrig og følger med i alt, hvad der sker, og den
vil meget gerne være med til det hele. Det er en
udpræget social race, og man ser sjældent, at katte
gensidigt vasker hinanden så meget, som det er
tilfældet med birmaen.
Birmakatte er livlige
og charmerende, intelligente og fornuftige og
selvfølgelig
totalt
uimodståelige!!
eksten om
temperament er frit hentet fra bogen ”Hellig Birma”
af Nanna Brandt – se mere her:
www.songhio.dk/birmabog.htm
Birmaens udseende
 Den
Hellige Birma er en semilanghåret, masket
kat. Kroppen er af medium størrelse og
lettere aflang, benene korte og stærke.
Hovedet skal være dejligt rundet, med en
stærk hage, medium lang næse uden stop og
små ører, som ikke må være placeret for højt
på hovedet. Øjenfarven skal være klar dyb
blå og formen afrundet til let oval
Det
karakteristiske træk ved birmaen er de hvide
fødder, kaldet ”handsker”, både på for- og
bagben. Handskerne skal være helt hvide og
bør ende ved tæerne eller ved håndroden. På
forpoterne skal det hvide gå lige rundt med
selve poten, og på bagsiden af bagbenene
ender handsken i en spids, en såkaldt
”kile”. Handskerne skal parvis være lige
høje og udvise en symmetri af hvidt, og
allerhelst også på alle fire poter.
Birmaen har en
meget flot halvlang pels, som er utrolig let
og silkeagtig og kun med lidt underuld.
Dette betyder, at pelsplejen er meget
overkommelig – ofte kan man nøjes med at
børste sin birma én gang om ugen (men mange
birmaer nyder børstningen så meget, at man
roligt kan gøre det oftere).
 Kropsfarven
svinger mellem mælkehvid og beige, meget
gerne med et let gyldent skær på ryggen – og
der ønskes så stærk en kontrast som mulig
mellem krops- og maskefarve. De maskede
partier findes på ansigt, ører, ben, hale og
kønsdele. Birmaen er godkendt i følgende
maskefarver: Brun, blå, chokolade, lilla,
rød og creme, samt tabby- og tortievarianter
af disse farver.
|
