Forside  
  Om Dream Maker  
  Hunkatte  
  Kastrater  
  Killinger  
  Tidligere kuld  
  Galleri  
  Birmaen  
  Links  
  Kontakt  
  Gæstebog  
 

Legenden om Den Hellige Birma

 

Før Buddha kom til jorden, blev der i Burma bygget et tempel ved navn Lao-Tsun, som var indviet til guden Song-Hio og gudinden Tsun Kyan-Kse. Templets præster blev kaldt kithaer, og den ældste og mest agtede præst hed Mun-Ha. Præsterne tilbragte deres liv i meditation, og når de opnåede den evige ekstase, blev deres ånd overført til en af de hellige katte, som levede i templet. Man sagde, at Mun-Ha's gyldne skæg var flettet af selveste guden Song-Hio. En speciel kat ved navn Sinh tjente som orakel for Mun-Ha.

 

En aften, da thaierne kom fra Siam og angreb templet, døde den gamle præst Mun-Ha. Mens de andre præster stod omkring Mun-Ha's lig, sprang katten Sinh op på tronen og sin herres hoved  - og miraklet skete: Sinh's krop, som hidtil havde været hvid, fik samme gyldne farve som Mun-Ha's skæg - og dens før gule øjne blev dybt safirblå som gudinden Tsun Kyan-Kse's øjne. Ben, ansigt, ører og hale blev brune som jorden, men dens poter forblev blændende hvide som håret, den hagede sig fast i som et symbol på renhed. Kattens blik var fuld af renhed og lys, og det opildnede præsterne, som fik drevet deres fjender på flugt. Syv dage senere døde Sinh, og alle templets katte skiftede farve som Sinh og blev gyldne med kridhvide poter.............. et nyt mirakel var sket!

 

til toppen

 

Standard for Birma racen

Krop:

Middellang med korte stærke ben og afrundede poter. Hankatte må være mere massive end hunkatte.

Hoved:

Kraftig med fyldige runde kinder, let hvælvet pande, middellang næse uden stop, blot let indadbøjet. Kraftig hage.

Ører:

Temmelig små og afrundede, med god afstand imellem.

Øjne:

Dybblå og let ovale.

Pels:

Halvlang og silkeagtig. I ansigtet kort pels, der bliver længere ned over kinderne og går over i en tæt krave

Farve:

Birmakatten har de øvrige maskede kattes karakteristiske farvefordeling, men alle 4 poter er hvide. Punkterne omfatter ansigt, ører, ben, hale og genitialer. De skal være i god kontrast til kropsfarven, der er lys æggeskalsfarvet.

Handsker:

Skal være hvide. Det hvide skal slutte ved tåroden eller ved overgangen fra pote til ben. På bagpoterne ender det hvide i en spids eller omvendt V. Poterne skal helst være parvis ens.

Hale:

Middellang og busket.

Maskefarver:

De forskellige maskefarver er: Brun, Blå, Chokolade, Lilla, Rød og Creme. Varianterne er: Fuldmasket, Tabby, Tortie og Tortietabby.

Tekst til Standard er venligst udlånt af Lone Gram Jensen, Khin-Mya

 

til toppen

 

Birmaens temperament

 

Birmaen er en meget selskabsglad kat, og den går fint sammen med børn, da den er meget glad og legesyg. Den egner sig dog ikke til at være alene hos mennesker, der er hjemmefra det meste af dagen. Det vil i sådanne tilfælde være en god ide at anskaffe endnu en kat eller et andet husdyr, hvis man ikke har mulighed for at have to katte.

 

Birmaen er udpræget nysgerrig og følger med i alt, hvad der sker, og den vil meget gerne være med til det hele. Det er en udpræget social race, og man ser sjældent, at katte gensidigt vasker hinanden så meget, som det er tilfældet med birmaen.

Birmakatte er livlige og charmerende, intelligente og fornuftige og selvfølgelig totalt uimodståelige!!

 

 

Birmaens udseende

 

Den Hellige Birma er en semilanghåret, masket kat. Kroppen er af medium størrelse og lettere aflang, benene korte og stærke. Hovedet skal være dejligt rundet, med en stærk hage, medium lang næse uden stop og små ører, som ikke må være placeret for højt på hovedet. Øjenfarven skal være klar dyb blå og formen afrundet til let oval

 

Det karakteristiske træk ved birmaen er de hvide fødder, kaldet ”handsker”, både på for- og bagben. Handskerne skal være helt hvide og bør ende ved tæerne eller ved håndroden. På forpoterne skal det hvide gå lige rundt med selve poten, og på bagsiden af bagbenene ender handsken i en spids, en såkaldt ”kile”. Handskerne skal parvis være lige høje og udvise en symmetri af hvidt, og allerhelst også på alle fire poter.

 

Birmaen har en meget flot halvlang pels, som er utrolig let og silkeagtig og kun med lidt underuld. Dette betyder, at pelsplejen er meget overkommelig – ofte kan man nøjes med at børste sin birma én gang om ugen (men mange birmaer nyder børstningen så meget, at man roligt kan gøre det oftere).

 

Kropsfarven svinger mellem mælkehvid og beige, meget gerne med et let gyldent skær på ryggen – og der ønskes så stærk en kontrast som mulig mellem krops- og maskefarve. De maskede partier findes på ansigt, ører, ben, hale og kønsdele. Birmaen er godkendt i følgende maskefarver: Brun, blå, chokolade, lilla, rød og creme, samt tabby- og tortievarianter af disse farver.

 

Teksten om temperament og udseende er frit hentet fra bogen ”Hellig Birma” af Nanna Brandt – se mere her: www.songhio.dk/birmabog.htm

 

 

til toppen

 

       

             

                       

                          

                                                                                              © Dream Maker 2009 - all rights reserved                                      Webdesign